Telmore er en ret populær udbyder af telefoni og mobilt bredbånd. De tilbyder mobilt bredbånd med USB-modem både med og uden binding.

Telmore har efterhånden eksisteret i mange år. De blev startet i år 2000, og var det første teleselskab, der kun fandtes på nettet. Telmore er blandt de absolut største teleudbydere, der er ejet af et andet selskab. De blev nemlig i 2004 opkøbt helt af TDC.

Telmore har tidligere også solgt ADSL, men i dag tilbyder de kun mobilt bredbånd som internetforbindelse. Da de er ejet af TDC, bruger de naturligvis TDC’s dækning. Det burde betyde, at de har relativt dårlig dækning mange steder, men faktisk er Telmores kunder ifølge en markedsundersøgelse blandt de mest tilfredse, når det kommer til dækning. Men der er altså huller flere steder i TDC’s dækning, særligt på landet – men undersøgelserne vidner altså også om, at man mange steder vil være fint tilfreds.

Prismæssigt ligger Telmore i den billigere ende, men du kan godt finde billigere udbydere.

Se Telmores dækningskort

Mange datapakker og muligheder

Telmore har i skrivende stund fire forskellige datapakker. De har en med 300 MB, 1 GB, 4 GB og 10 GB. 300 MB er godt til nødforbindelsen, eller til din tablet, hvis du kun vil bruge den til lidt småspil. 1 GB er godt for dig, der er på nettet et par gange om ugen og ikke ser videoer. 4 GB er det rigtige for dig, der stort set er på nettet dagligt, men sjældent ser videoer, og 10 GB er til dig der er på nettet dagligt, og som også sætter en video på i ny og næ.

Når du har valgt en datapakke har du igen flere valgmuligheder. Du kan nemlig både vælge at købe mobilt bredbånd med udstyr med binding, uden binding, ligesom du kan vælge at købe uden udstyr, hvor du aldrig er bundet hos Telmore. Som regel vil jeg anbefale, at du køber mobilt bredbånd med binding. På nuværende tidspunkt sparer du 50 kroner i udstyr, og selv om det ikke er meget, er det dog nok til det kan betale sig, hvis du er nogenlunde sikker på, at du vil bruge forbindelsen i mindst et halvt år. Er du ikke det, er de 50 kroner dog naturligvis givet rigtigt godt ud! Men som regel er man kunde i over et halvt år, og så kan man lige så godt tage besparelsen med.

Se Telmores abonnementer på deres hjemmeside

Glade kunder hos Telmore

På Trustpilot kan man se, hvad kunderne synes om Telmore, og generelt er de rigtigt godt tilfredse. De har en score på 7,9 ud af 10, hvilket i skrivende stund placerer dem på en tredjeplads til trådløst internet og fjerdeplads blandt mobilselskaber.

Utilfredsheden handler blandt andet om priser, dårlige svartider og dårlig kundeservice. Blandt andet har et par stykker haft problemer med reparation af deres telefoner. Jeg vil generelt anbefale dig at kaste et blik på Telmores side på Trustpilot og eventuelt sammenligne med andre mobilselskaber – og husk på, at der altid vil være utilfredse kunder, der har haft en dårlig oplevelse.

Se priser på trådløst internet på Telmores hjemmeside

Se priser på trådløst internet fra udvalgte udbydere