Telia er en af de tunge drenge i klassen blandt de danske teleudbyder – det gælder både med hensyn til bredbånd, telefoni men især trådløst internet, hvor de har etableret sig som den bedste 4G-udbyder

Svensk-finske Telia startede på det danske marked i 1995, og var et af de første selskaber til at true TDC’s monopol. Telia ejer i Danmark også Call Me.

Telia sælger både tv, mobiltelefoni, bredbånd og altså også trådløst internet. Telia har satset hårdt på deres 4G-netværk, hvor de er flere længder foran de øvrige udbydere med hensyn til dækning. Mens de øvrige udbydere kun dækker de største byer i Danmark, så har Telia 4G-dækning i omkring 200 byer – og det betyder altså, at du rigtig mange steder får de allerhøjeste hastigheder.

Telia sælger kun 4G-abonnementer, men de har også et glimrende 3G-netværk. 3G er en lidt ældre teknologi end 4G, men hastighederne på 3G-netværket er også hurtige nok til reelt alt, hvad du vil på nettet. Noget udstyr kan ikke modtage 4G-signaler, men køber du trådløst internet via Telia med udstyr, kan du naturligvis modtage 4G-signalerne.

Se Telias dækningskort

Hvilke pakker og muligheder er der ved Telia?

Telia har 4 forskellige abonnementer til mobilt bredbånd, og de spænder bredt. Du kan få 500 MB, 2 GB, 10 GB og 30 GB. 500 MB er til dig, der vil bruge det som supplerende forbindelse, som du kun vil bruge lidt over en håndfuld gange om måneden. 2 GB er for dig, der gerne vil bruge forbindelsen 2-3 gange om ugen. 10 GB er nok, hvis du vil bruge forbindelsen mere eller mindre dagligt og også streame lidt video i ny og næ, mens du bør hoppe op på 30 GB hvis du ofte vil streame videoer.

Se priser på trådløst internet med USB-modem på Telias hjemmeside

Priserne hos Telia er i den høje ende, men til gengæld får du altså også den bedste 4G-dækning. Så Telia er især for dig, der gerne vil have de absolut bedste hastigheder på trådløst internet i Danmark. Bor du på landet er der dog stadig ikke meget værdi i 4G-abonnementer – heller ikke selv om Telia har den bedste dækning.

Telia har også et interessant udvalg af udstyr. Ud over det traditionelle USB-modem, har de også forskellige routere du kan vælge imellem, så du kan fordele forbindelsen til flere computere. Udvalget kan svinge en smule, men lige nu kan du eksempelvis vælge både mobilt wifi, der kan fordele forbindelsen trådløst til flere computere eller en egentlig trådløs router, der er mere stabil, og samtidig både understøtter kabeltilslutning og trådløst tilslutning. Hos Telia er der altså gode muligheder for at bruge dit trådløse internet som den eneste forbindelse – også selv om, du vil have flere computere på nettet samtidig.

Hvad mener kunderne om Telia

På Trustpilot kan kunder anmelde deres oplevelse af forskellige selskaber – også internetudbydere. Telia kan dog nok godt få armene ned, når de bladrer gennem deres anmeldelser på siden. Scoren er på 4,7 ud af 10, og det placerer dem i den dårligere ende, men generelt har især de store udbydere også dårlige anmeldelser derinde!

Telia bliver især kritiseret for dårlig administration og ustabile produkter. Flere kunder føler også, det er svært at komme igennem til kundeservice og få svar, men flere roser dog også svarene, efter de er kommet igennem. Der er også ros for dækningen på Telias side på Trustpilot.

Generelt anbefaler jeg, at du både ved Telia og andre udbydere undersøger anmeldelserne på Trustpilot, inden du bestiller.

Se priser på Telias hjemmeside

Se udvalgte priser på trådløst internet