Hvis du vil have mobilt bredbånd, er du sikkert bekymret for, hvor meget data du bruger, hvis du vil streame

Lad det også være sagt med det samme: streaming er den helt store datasluger på mobilt bredbånd og trådløst internet.

Levende billeder og lyd fylder ganske enkelt rigtigt meget, og det skal naturligvis hentes ned fra nettet, når du streamer.

Ofte vil du bruge mindre data, end det her er angivet, hvis du streamer video via en mobilenhed, da kvaliteten vil blive sat ned, men der kan være forskelle mellem de forskellige tjenester.

Jeg vil streame video

Video fylder langt mere at streame end musik. Det første du bør gøre op med dig selv, er om du vil streame HD eller ej. På en del streamingtjenester kan du vælge at slå det fra, og typisk bruger du 2-3 gange så meget data, hvis du har slået HD til sammenlignet med, hvis det er slået fra, men du stadig opretholder en ret god billedkvalitet.

Jo længere ned du går i kvalitet, jo mindre data bruger du naturligvis.

En god grundregel er, at man bruger omkring 1 GB data hver gang, man har streamet en time. Dette er uden HD men med en ret høj kvalitet. Det vil eksempelvis svare nogenlunde til, hvis du streamer via Netflix uden HD.

På Youtube vil du typisk bruge lidt mindre data, og her er der også endnu bedre mulighed for at skrue langt ned for billedkvaliteten, og en del Youtube videoer ser man uden at gå det store op i kvaliteten.

Jeg vil streame musik

Her bliver den straks sværere, for der er meget stor forskel på streamingtjenesterne. Det kan svinge fra omkring 0,5-1 GB i timen til omkring 100 MB i timen. Typisk er det især lavt ved netradio, mens de egentlig streamingtjenester bruger mere data.

Streaming af musik er altså også en stor synder, men er det netradio, vil du typisk kunne streame en hel del.

Er der nogle ulemper ved trådløs streaming?

Når du streamer med mobilt bredbånd vil du typisk opleve en mere ustabil hastighed. Hvis du har god nok dækning, betyder det intet, men er der lidt svagt signal, kan det ofte betyde, at du ikke bare kan sætte dig overalt i husstanden og streame gnidningsfrit.

Du kan også opleve, at forbindelsen bliver påvirket af vind eller vejr. Begynder det at regne midt under filmen, kan det i få tilfælde eksempelvis betyde, at du går fra en gnidningsfrioplevelse, til at spændingen pludselig bliver trukket lidt for meget ud med de flere bratte ophold, mens forbindelsen prøver at følge med.

Man skal helst have mindst 4-5 Mbit i hastighed for at streame video ordentligt og stabilt, og vil du være nongelunde sikker på at undgå for mange udfald, er det også en god idé med lidt ekstra hastighed, så eksempelvis et regnskyl ikke kan påvirke det for negativt.

Især i byerne kan du også opleve lavere hastigheder i spidsbelastningsperioder. Dette kan du reelt opleve uanset, hvor hurtigt internet du potentielt kan have – det handler altså her udelukkende om, hvor mange brugere der er knyttet til masten samtidig. Udbyderne bygger dog naturligvis stærkere netværk i byerne, så i hovedreglen bør det ikke være et stort problem, men der er også tekniske begrænsninger for, hvor tæt master bør stå.