Telmore bruger TDC’s master, og derfor er Telmores netværk identisk med TDC’s – dog kan de ikke tilbyde helt så høje hastigheder som TDC

Telmores netværk er ikke blandt de bedste til mobilt bredbånd og datatrafik på smartphones. De bruger TDC’s master, og der er flere huller – især på landet. I de store byer er der generelt god dækning, men du vil også her flere steder kunne opleve, at hastigheden bliver så lav, at det er svært at få det optimale ud af dit mobile bredbånd.

Mange steder er Telmores netværk dog godt nok til langt de fleste behov, men det er en god idé at tjekke TDC’s dækning, inden man køber mobilt bredbånd hos Telmore.

Det er det dog ved alle udbydere, og netop fordi Telmore tilbyder lavere hastigheder end TDC, kan de oftere leve op til den hastighed, de sælger deres mobilt bredbånd med.

Selv om TDC sælger mobilt bredbånd med 4G-dækning, kan du på Telmores netværk ikke få adgang til 4G-masterne endnu. Telmore skriver selv på deres hjemmeside, at de satser på at kunne koble sig på masterne hurtigst muligt efter TDC har åbnet for 4G – men selv om det efterhånden er noget tid siden, er det altså stadig ikke muligt. Med de nuværende hastigheder, er det dog også begrænset, hvor stort udbytte der ville være ved at have adgang til 4G-netværket.

Telmore er i øvrigt ejet af TDC, og samtidig ejer Telmore selv M1.

Klar til at købe? Se priser på trådløst internet fra Telmore og andre udbydere.