4G giver dig de hurtigste hastigheder til trådløst internet. Det meste mobile bredbånd er på 3G-netværk, men flere og flere steder er 4G nu også en mulighed

Indtil videre er det dog kun Telia, TDC, Telenor, 3 og Call me(bruger Telias netværk), der har åbnet op for 4G mobilt bredbånd.

Alle udbydere dækker over halvdelen af befolkningen, men rent geografisk er der stadig mange huller. Bedst står TDC, der dækker selv i relativt små byer og også visse landområder især omkring byerne. Telia og Telenor deler 4G-master, og følger efter TDC. De har tidligere været forrest, men der kan ikke være meget tvivl om, at TDC i dag har bredere dækning. 3 har længe været hægtet efter, men virker for tiden til at satse mere på 4G-udrulning end Telia og Telenor, og derfor er de i gang med at hale godt ind.

Som navnet antyder er 4G trådløse signaler, der er baseret på en nyere teknologi end 3G. Det betyder især, at du vil kunne opnå hurtigere hastigheder, hvis du er på 4G-netværk i forhold til 3G-netværk. Det kræver dog også nyere og dyrere udstyr at kunne modtage 4G-signaler, men køber du et abonnement med 4G, følger det nødvendige udstyr naturligvis med.

Undersøg dækning

Hvis du køber mobilt bredbånd hos Telia, 3, TDC eller Call me for at få lynhurtigt 4G-internet, er det bittert at opdage, at der ikke er 4G-dækning i det område, du vil bruge din forbindelse. Ganske vist kan du stadig bruge 3G-netværket med et 4G-abonnement, men det er ærgerligt at poste penge i 4G-hastigheder, hvis du ikke får andet end 3G-dækning.

Derfor er det naturligvis en god idé at undersøge dækningen, allerede inden du bestiller mobilt bredbånd. Nedenfor finder du links til TDC og Telias dækningskort, da de er de to eneste udbydere af mobilt bredbånd med 4G-hastigheder på nuværende tidspunkt. Du kan finde links til de øvrige udbyderes dækningskort i vores artikel om dækning generelt.

Telias dækningskort

TDC’s dækningskort – tryk “se dækningskort” – hvis der ikke er en menu til venstre, skal du trykke på de to pile i øverste venstre hjørne. Når menuen er fremme trykker du teknologier, hvorefter du kan se, hvor der er 4G-dækning hos TDC.

Husk i øvrigt på, at 4G stadig er en relativt ny teknologi. Derfor er der stadig rigtig mange huller i 4G-dækningen, men der bliver løbende udvidet. Der vil stadig gå noget tid, før 4G-dækningen er lige så bred som 3G-dækningen, og bor man i et yderområde, skal man ikke forvente 4G-hastigheder på kort sigt – men omvendt, bor man i en by af en hvis størrelse, vil der formentlig være flere udbydere at vælge mellem allerede på relativt kort sigt.

Se priser på trådløst internet med og uden 4G.