TDC køber Dongs fibernet

TDC, som i forvejen ejer stort set hele det danske kobber- og coax (kabel TV) nettet har købt Dong Energys fibernet, som dækker Nord og Østsjælland inklusiv hovedstadsområdet.

Udover at eje en meget stor dele af det danske fastnet er TDC også Danmarks største mobilselskab og den største leverandør af bredbåndsforbindelser.

Med opkøbet har TDC fået en meget dominerende rolle på markedet for telekommunikation på Sjælland, og hvis udviklingen fortsætter vil selskabet sandsynligvis blive tvangsopsplittet.

Der bør dog nævnes, at TDC er underlagt en lang række begrænsninger og forpligtigelser i forbindelse med ejerskabet af fastnettet. De skal bl.a. give andre teleudbydere har mulighed for at benytte TDCs fastnet mod betaling (priserne reguleres af IT- og Telestyrelsen). Derudover har de også forsyningspligt indenfor en lang række områder, hvilket betyder, at de skal levere en række tjenester til “enhver, der anmoder om det på rimelige vilkår”. Det vil sige, at TDC er tvunget til at sørge for, at du f.eks. kan få en telefonforbindelse, også selvom det ikke kan svare sig for dem rent økonomisk.

Læs mere om TDCs opkøb af Dongs fibernet på
Comon.dk.

Vildledende reklamer: Forskellen på MB/s og Mbit/s

Mange bliver “snydt” når de køber ny internetforbindelse, da hastigheden bliver angivet i Mbit/s, som nemt forveksles med MB/s.

Alle internetudbydere angiver hastigheden af deres internetforbindelser i Mbit/s, hvilket er en forkortelse for megabit pr. sekund. Det er desværre de færreste forbrugere, som kender til megabit, da man normalt bruger megabyte. Da ordene minder om hinanden, forveksler mange dem, og tror derfor at de køber en meget hurtigere internetforbindelse, end de rent faktisk får.

Nedenfor kommer en kort forklaring af megabit og megabyte, samt en række gode råd til hvordan du kan få en bedre fornemmelse af hvor hurtig den internetforbindelse du køber er.

Sådan finder du hoved og hale på hastighederne

Hvis du står og skal købe en internetforbindelse, men har svært ved at forholde dig til hvor hurtig en 5 Mbit/s forbindelse er. Så er det letteste du kan gøre at omregne det til MB/s (megabyte) – 1 MB består af 8 Mbit, så det eneste du skal gøre for at omregne Mbit til MB er at dividere med 8.

Husk: 1 Mbit= 1/8 MB

Megabyte er den måleenhed, som man normalt bruger på sin computer, og du kan derfor nemt finde eksempler på størrelser på din computer. For at se hvor mange MB en fil fylder, så skal du blog højreklikke på den og vælge “egenskaber”, hvorefter du kan se et vindue som det nedenfor.

megabyte

Den røde pil viser hvor mange megabyte (MB) en fil fylder.

Når du har fået en fornemmelse af hvor meget forkskellige ting på din computer fylder, så er det eneste du skal gøre er, at dividere internetforbindelsernes hastigheder (angivet i Mbit/s) med 8, hvorefter du har hastighederne i MB/s.

Eksempel
Jeg overvejer at købe en 2 Mbit/s internetforbindelse. For at omregne det til MB/s dividerer jeg med 8, hvilket giver 0.25.
Internetforbindelsen vil altså kunne downloade 0.25 MB pr. sekund, så hvis jeg vil downloade et stort billede på 1 MB vil det tage mig 4 sekunder.

Hvis du gerne vil sammenligne hastighederne med din nuværende internetforbindelse, kan du læse min guide til hvordan du tester din internetforbindelses hastighed og sammenligne din hastighed med hastighederne i oversigten over tilbud på trådløst internet.

Hvad er megabyte (MB)?

Megabyte er en måleenhed, som bruges til at at angive hvor meget “plads” en fil optager på din computer og et billede fra et normalt digitalkamera fylder typisk omkring 1 megabyte. På skrift forkortes megabyte til MB.

Hvis du ved hvor meget “plads”, der er på din computer, så er det sandsynligvis angivet i gigabyte (GB). 1 gigabyte er 1024 megabyte. Det kan virke lidt underligt, at det er 1024 i stedet for 1000, da giga normalt angiver 1000 kilo. Det skyldes at computere bruger et andet talsystem end vi gør (læs mere på Wikipedia).

Forskellen på megabit og megabyte

Megabit er en mindre måleenhed end megabyte, og der går 8 megabit på 1 megabyte. Det vil sige, at hvis jeg har et billede, som fylder 1 megabyte, så fylder det 8 megabit.

Megabit forkortes Mbit, hvilket mange forveksler med MB (megabyte).

Internet telefoni med Skype

Introduktion til at ringe til telefoner over internettet ved at bruge Skype.

En af de store fordele ved at have en fastnet bredbåndsforbindelse er, at man ikke skal betale for forbrug. Det betyder, at du kan tale gratis i telefon med andre over internettet ved at bruge et program som Skype. Det eneste du skal bruge er din internetforbindelse, og en mikrofon som du kan sætte til din computer.

Du kan også bruge Skype med dit trådløse internet, men du skal være opmærksom på, at det bruger en del data.

Download Skype (gratis)

Det er gratis at bruge Skype, men der er en række ekstraydelser, som koster penge. Hvis du ikke kender Skype, vil jeg anbefale, at du starter med at downloade programmet og prøver at ringe til deres gratis test nummer.

Billig fastnet telefoni med Skype

Hvis du overvejer at bruge Skype i stedet for din fastnettelefon, så vil jeg anbefale, at du køber et Skype abonnement til ca. 30 kr/måned, hvorefter gratis kan ringe til alle danske fastnet telefoner.

Hvis du vælger et Skype abonnement, vil jeg anbefale, at du også køber en Skype telefon eller et headset, da de er mere behagelige at bruge end en normal computer mikrofon.

Du kan også købe en RTX Dualphone fra Skype shoppen. Det særlige ved en dualphone er, at den både kan bruge det “normale” telefon net og fungere som “internet telefon”, og dermed giver dig det bedste fra begge verdener.

Flere fordele ved Skype

Skype lader dig ringe gratis til andre Skype brugere. Du kan enten bruge en mikrofon, som du tilslutter din computer, eller købe en Skype telefon, så du kan bruge en “rigtig telefon” når du snakker.

Hvis du vil ringe til en fastnet telefon gennem Skype koster det ca. 15 øre hvis du bruger taletid (Skype credits).

Selvom taletiden er billig vil dog anbefale, at du betale ca. 30 kr./måned (6$) for et abonnement, som lader dig ringe gratis til alle danske fastnet telefoner.

Udenlandstelefoni er meget billigt. Du kan ring gratis til fastnettelefoner i Europa for kun 40 kr./måned (8$), og der er et lignende abonnement for resten af verden. Hvis du har venner i udlandet, eller af andre grunde ringer ud af landet fra tid til anden, er dette meget attraktivt, da du normalt vil spare mere end de 40 kr. abonnementet koster på blot et enkelt udenlandsopkald.

Ulemper ved Skype

Du kan ikke ringe til Alarmcentralen (112) gennem Skype. Hvis du har planer om at bruge internet telefoni som en erstatning for fastnet, er det derfor en god ide at have en mobiltelefon i huset, så du eller andre altid kan ringe efter hjælp, hvis der skulle ske en ulykke.

Hvis du ringer til en anden person med Skype, og en af jer har en langsom eller ustabil internetforbindelse, så vil lydkvaliteten være dårlig. Hvis du har trådløst internet er det derfor en god ide at teste lydkvaliteten grundigt inden du køber et Skype abonnement.

Det er ikke billigere at ringe til mobiltelefoner med Skype, end hvis du ringer fra en normal fastnettelefon.

IP-telefoni: Google har opkøbt Gizmo5

Google har opkøbt IP-telefoni tjenesten Gizmo5 for at styrke Google Voice.

Google opkøbte den 12. november 2009 IP-telefoni tjenesten Gizmo5 for at integrere den med Google Voice. Indtil nu har Google Voice “kun” været en advanceret telefonsvarer og “call forwarding” service, men med opkøbet af Gizmo5 ser det ud til, at de vil udvide til en regulær IP-telefoni service.

Google Voice består primært af det tidligere GrandCentral Communications, som blev opkøbt i 2007.

Du kan læse mere om opkøbet af Gizmo5 på Google Voice Bloggen.

Google Voice

Du kan lære mere om de services Google Voice tilbyder i Nordamerika ved at se de to videoer nedenfor.

Google Voice – Telefonsvarer.

Google Voice – Call forwarding.

Forskellen på 3 og 3G

Kort artikel, som kort beskriver forskellen på 3 og 3G.

3 er en tele- og internetudbyder, som sælger abonnementer til mobiltelefoner og trådløst internet.

3G er en fællesbetegnelse for en række “standarder” for hvordan man sender information trådløst. Hvis man oversætter det til normalt dansk, så kan man sige, at 3G er en paraplybeskrivelse, som dækker over mange af de teknologier som moderne mobiltelefoner bruger til at kommunikere med hinanden.

3 og 3G

Firmaet 3 beskæftiger sig primært med at sælge “3G telefoner” og mobilt bredbånd (trådløst internet), som bruger 3G teknologi.

3 har det største 3G netværk i Danmark dvs. den bedste dækning, og har derudover opgraderet en del af deres netværk til “Turbo3G”, som er en særlig hurtig variant af 3G teknologien. Derfor er der mange danskere, som automatisk tænker på 3 hvis man nævner 3G, hvilket kan føre til en smule forvirring, da der også er andre tele- og internetudbydere, som har 3G netværk i Danmark.

En af de ting, som adskiller 3G teknologierne fra tidligere netværk er, at de kan levere internethastigheder, som er hurtige nok til at man kan kan surfe på internettet uden “det går langsomt”, og priserne er lave nok til, at mange vælger en mobil internetforbindelse baseret på 3G frem for en normal kabel baseret internetforbindelse.

Andre tele- og internetudbydere med 3G netværk

Udover 3, har følgende teleselskaber bygget deres eget 3G netværk i Danmark:

  • Telenor
  • TDC
  • Telia

Derudover er der en række mindre selskaber, som er igang med at lave andre former for trådløse netværk, som sandsynligvis vil komme til at spille en større rolle i fremtiden.

TDC måske til salg

TDC, som i øjeblikket ejes 88% af 5 investeringsfonde med Blackstone Group LP i spidsen, har i øjeblikket planer om at sælge en del af deres anpart i firmaet.

TDC ejer mange af de kabler (kobbernettet), som bruges til at levere bredbånd til mange danske husstande. Et salg vil derfor kunne komme til at betyde ændringer af bredbåndspriserne, da en ny ejer, muligvis vil vælge en ny strategi eller dele virksomheden op og sælge dele fra.

Det vil dog ikke kunne komme til at betyde kraftige stigninger for bredbåndsforbindelser, da IT- og Telestyrelsen sikrer, at TDC ikke udnytter deres ejerskab af kobbernettet til at presse konkurrenter til at betale “for meget” for at leje det til deres kunder.

Bredbånd priser 2001-2009

Et kig på prisudviklingen af bredbånd siden 1999.

De fleste ved, at prisen for bredbånd er faldet de seneste par år. For et par dage siden faldt jeg over en pjece fra IT- og Telestyrelsen(OBS: i dag hører de under Erhvervsstyrelsen), som handler om hvordan prisen for en 2 Mbit internetforbindelse har udviklet sig siden 2001, og det viser sig, at den samme forbindelse som kostede 995 kr. i 1999 i dag koster 169 kr. – et fald på 83%.

Du kan se en graf, som viser prisudviklingen nedenfor.

Bredbånd priser 2001-2009

Prisudviklingen for en 2Mbit bredbåndsforbindelse gennem de seneste 8 år. Data fra Hallo, hallo – ved du hvad det koster?.

Hvem er min internetudbyder?

Guide til hvordan du nemt finder ud af hvem din internetudbyder er.

Mange mennesker har den samme internetudbyder igennem flere år, og hvis du betaler gennem betalingsservice, så kan der gå meget lang tid mellem man er i kontakt med dem. Det kan nemt blive et problem, hvis man en dag står og vil opgradere/opsige sit abonnement.

Det er heldigvis en nem måde du kan se hvem din internetudbyder er: Du kan lave et opslag i RIPE databasen. RIPE er den organisation, som uddeler IP adresser, og da alle internetforbindelser bruger en IP adresse. Ved at lave et opslag i databasen kan du se hvilket firma der har fået tildelt din IP adresse – det firma er din internetudbyder.

Forvirret?

Det lyder meget svære end det rent faktisk er. Jeg har lavet en detaljeret guide nedenfor.

Sådan finder du din internetudbyder

Trin 1: Find din IP

Det første du skal gøre er at finde din IP adresse. Det gør du ved at gå ind på ripe.net og kigge i det øverste hjørne – Din IP er en række tal adskilt af punktummer.

Find din IP med RIPE

Her kan du se din IP adresse.

Trin 2: Søg på din IP adresse

Efter at have fundet din IP adresse skal du slå den op i RIPE’s database. For at gøre dette skal du blot taste den ind i søgefeltet og trykke på “go”.

Se hvilken internetudbyder din IP tilhører

Slå din egen IP op i RIPE databasen.

Trin 3: Resultatet af søgningen

Resultatet af søgningen kan måske virke lidt afskrækkende, da der er langt mere information end vi har brug for. Det eneste du behøver at kigge på er hvad der står ud for “descr:”, hvilket er en beskrivelse af din internetudbyder.

RIPE søgeresultat

Resultatet af min søgning på RIPE. Som du kan se, så lever TDC internetforbindelse til den computer jeg har søgt fra.

Sådan laver du en internet hastighedstest

Guide til at teste hastigheden af din internetforbindelse, og gennemgang af hvorfor det er vigtigt at teste inden man køber en ny internetforbindelse eller opgraderer.

Denne artikel er forældet – se den opdaterede artikel om hastighedstest

Hvad enten du har trådløst internet eller fastnet, så er det en god ide at teste hvor hurtigt det er. Det er særlig vigtigt for folk med en trådløs forbindelse, da det kan være, at dækningen er dårlig der hvor du bor, og du måske ikke får det du betaler for.

Når du tester din hastighed skal du være opmærksom på, at de fleste internetforbindelser bliver solgt som “op til” en vis hastighed. Så hvis du har købt en 20 Mbit forbindelse men kun får 18 Mbit, så er du ikke “blevet snydt”.

Utilfreds med din hastighed? Se priser på trådløse alternativer

Hvorfor teste hastigheden før et køb?

Grunden til, at du skal lave hastighedstesten før du køber en ny internetforbindele er, at du muligvis ikke får det du betaler for med din nuværende forbindelse.

Hvis du har købt en 2 Mbit linje, men hastigheden reelt kun er ½ Mbit, så er det en god ide at snakke med din internetudbyder om det. Hvis de ikke kan hjælpe dig med at få den hastighed du betaler for, så bør du overveje at skifte til en anden udbyder, som har bedre dækning i dit område.

En hastighedstest vil også hjælpe dig til at få en bedre ide om hvor hurtig en forbindelse du skal opgradere til, for at få opfyldt dine behov. Det kan være svært at få en fornemmelse for hvor hurtigt “10 Mbit” er, mens det er langt lettere at forholde sig til, at 10 Mbit er dobbelt så hurtigt som ens nuværende internetforbindelse.

Sådan tester du

Jeg anbefaler, at du bruger “TPSpeedStat” fra it-borger.dk (drevet af IT- og Telestyrelsen) når du vil teste hastigheden af din internetforbindelse. Grunden til at jeg anbefaler hastighedstesten fra it-borger.dk er, at de er uvildige. De fleste andre hastighedstestere er lavet af internetudbydere, og jeg bryder mig personligt ikke om at teste min hastighed hos et firma, som gerne vil sælge mig en ny internetforbindelse.


Video guide

Trin 1

Opret en bruger på it-borger: Tryk her for at oprette din bruger
Oprettelsen er meget hurtig, omkring ½ minut.

IT Borger hastighedstest 1

Trin 2

Download TPSpeedStat: Tryk her for gå til download siden

IT Borger hastighedstest 2

Trin 3

Når TPSpeedStat er downloaded åbner du det, hvorefter det beder om det kodeord og brugernavn, som du valgte i trin 1.

TPSpeedStat hastighedstest brugernavn

Trin 4

Luk alle åbne programmer og start hastighedstesten.

TPSpeedStat start test

Trin 5

TPSpeedStat laver nu hastighedstesten 3 gange med 20 sekunders mellemrum. Jeg anbefaler, at du måler over flere dage, da hastigheden på din internetforbindelse typisk vil svinge en lille smule. Nedenfor kan du se mine resultater (jeg glemte at lukke mine programmer mens jeg testede).

TPSpeedStat internetforbindelse hastighed

Det øverste vindue viser din download hastighed og det nederste vindue viser din upload hastighed. De fleste mennesker har ikke brug for mere end ½ Mbit upload, da man downloader meget mindre end man downloader.

Bemærk
På it-border.dk står der, at man skal oprette sig som bruger for at bruge hastighedstesten. Dette er ikke nødvendigt, du kan indtaste “falske” informationer når programmet beder dig om din email og kodeord, hvorefter det lader dig teste. Jeg anbefaler, at du registrere dig alligevel, så du er sikker på, at testen forløber som den skal.

Hvis du vil klage over din hastighed

Hvis du vil klage over din forbindelses hastighed , så husk på, at det ikke er support medarbejderens skyld, at den er langsom. Support medarbejderens arbejde er at hjælpe dig med at løse problemet, og min erfaring er, at man får langt bedre hjælp hvis man er venlig og forstående når man snakker med dem.

Hvis du vil bede om at få pengene tilbage, så skal du være forberedt på, at du først skal igennem en række tests for at se om udstyret er sat korrekt op. Det er ikke fordi personen du snakker med ikke vil give dig dine penge tilbage, de har for det meste en liste ting de skal forsøge før de har lov til at give dig pengene tilbage.

Se hvad andre internet udbydere tilbyder

Hvis du ikke er tilfreds med din hastighed, og gerne vil se hvad andre internet udbydere kan tilbyde, så har jeg lavet en oversigt over de bedste tilbud på trådløst internet, hvor du bl.a. kan læse hvad jeg synes om de forskellige selskaber, og se hvordan de klarer sig i tests.

3 gode råd til køb af trådløst internet

3 gode råd til dig, der står og skal købe en trådløs internetforbindelse. Jeg vil anbefale, at du bruger min lille miniguide sammen med prisoversigten, hvor du kan se en opdateret oversigt over priser på trådløse internetforbindelser.

Undersøg bindingsperioden

De fleste danske udbydere af trådløse internetforbindelser har en bindingsperiode på 6 måneder. Det betyder, at du ikke har mulighed for at opsige dit abonnement, før du har betalt for det i 6 måneder. Når du sammenligner priser, bør du derfor kigge på den samlede pris for 6 måneder, da en forbindelse, der er billig i oprettelse, nemt kan være dyr i det lange løb, hvis abonnementsprisen er høj. Til gengæld kan en forbindelse, der er dyr i anskaffelse sagtens være billig set over 6 måneder på grund af et billigt abonnement.

Systemet med bindingsperioder og oprettelsesgebyrer minder meget om dem, man ser på mobiltelefoner.

Hastighed

Tænk over hvilken hastighed du har brug for, inden du begynder at kigge på tilbud. Det er nemt at blive fristet af et “godt tilbud” og ende med en forbindelse, som er markant bedre end dit behov.
Der er selvfølgelig ikke noget galt i at give sig selv lidt luksus og købe en hurtig forbindelse, men når man ofte bliver bundet i 6 måneder, er det vigtigt ikke at vælge noget, man senere fortryder.

Er trådløst internet det rigtige valg?

Selvom der er en række fordele ved at have trådløst internet, så har det stadig et par begrænsninger i forhold til fastnetforbindelser. Den mest markante er, at du kan risikere, at der ikke er dækning i dit område.
Selvom dækning kun er et problem for meget få mennesker (IT- og telestyrelsen estimerer at 97% af befolkningen kan få trådløst internet), så er det stadigvæk en god ide at undersøge dækningen, hvis du bor på landet, og der kan være endda meget store forskel blandt selskaberne.

Trådløst internet er heller ikke lige så hurtigt som en fastnetforbindelse. Det betyder ikke, at en trådløs 2 Mbit forbindelse er langsommere end en tilsvarende 2 Mbit fastnetforbindelse (såfremt dækningen er i orden) – du kan blot ikke få de ekstremt hurtige f.eks. 40 Mbit trådløst. Men det trådløse internet haler efterhånden godt ind på fastnetforbindelser i områderne med den optimale dækning.

Hvis du bor i et område med dækning, hvilket langt de fleste gør, og bare har brug for en ganske normal internetforbindelse, så kan det dog være rigtig attraktivt at vælge en internetforbindelse, der er trådløs.
De er generelt lettere at få til at virke, og du slipper for at skulle vente på, at en tekniker kan komme ud og installere stik i væggen eller “åbne” for din forbindelse. Samtidig kan du let komme på nettet, når du er i sommerhuset eller på campingtur i Danmark, eller hvis du sidder i toget på vej på familie- eller vennebesøg.

Se tilbud på trådløst internet.

Læs mere om trådløst internet